JESPER ØRSLEV BENNETSEN
Ungdomsskoleleder i Viborg Ungdomsskole – Mail: jben@viborg.dk – Telefon: 29 45 34 73
Af Bjarne Mouridsen
Hvornår stiftede du første gang bekendtskab med ungdomsskolen?
Jeg fik mine første ungdomsskoleerfaringer i min egen ungdom i slutfirserne i Ulfborg i det vestjyske. Jeg mener, at jeg gik til madlavning, og så gik jeg i klub. Jeg var ellers fodbolddreng, men klubben var en god mulighed for at møde andre unge og hygges sig med pool og bordtennis.
Hvad er din baggrund uddannelses- og arbejdsmæssigt?
Jeg blev færdiguddannet som lærer i år 2000. I 2006 fik jeg mit første lederjob, hvilket blev suppleret med formelle og uformelle lederkurser. Jeg startede som afdelingsleder i Silkeborg Ungdomsskole, hvor jeg fik en god indføring i ungdomsskolen, både hvad angår fritidsundervisning, 10. klasse og heltidsundervisning. Derefter kom jeg til Ikast-Brande Ungdomsskole, og i 2020 blev jeg så leder af Viborg Ungdomsskole. Det var lige inden corona-nedlukningen, men vi havde mange aktiviteter, som kørte videre.
Hvorfor lige leder i ungdomsskolen?
Jeg kan mærke, at det er her, jeg hører til, og jeg kan godt lide at arbejde med målgruppen. Tror det har noget at gøre med måden, vi går til opgaverne på og løser dem. Vi arbejder projektorienteret og har en fleksibel tilgang, hvor alt ikke er defineret fra starten. Og så får vi fagligheder ind, der brænder for de unge på en anden måde.
Hvorfor stillede du op som suppleant og nu bestyrelsesmedlem i Ungdomsskoleforeningen?
Jeg er et sted i mit arbejdsliv , hvor jeg er mere erfaren og har fået placeret mig godt i Viborg. Derfor er der overskud til at investere i noget andet, hvor jeg kan bidrage med noget, og hvor der er et udviklingsperspektiv.
Har du en særlig mærkesag?
Jeg har ikke en enkelt mærkesag. Men jeg vil kæmpe for, at vi fastholder ungdomsskolen som et bredt alment forebyggende tilbud for alle unge i vores kommuner. Vi løser mange opgaver for de udfordrede 20 %, men skal hele tiden sørge for at fastholde bredden i vores fritidstilbud og klubber, som ellers godt kan være under pres. Det gælder fx også 10. klasse. Vi har i Viborg mange tilbud for dem, der har brug for noget ekstra, men det må ikke ske på bekostning af det bredt favnende tilbud . De sårbare unge skal kunne spejle sig i det almene.
Du er blevet formand for Ungdomsskoleforeningens arbejdsgruppe om praksisfaglighed. Har du gjort dig tanker om, hvad der skal være i fokus her det kommende år?
Praksisfaglighed har en stor plads i de politiske udmeldinger for tiden. Derfor kunne jeg tænke mig, at vi som ungdomsskoler er tydelig på området og kan give indspark om, hvordan vi i årtier har arbejdet med praksisfaglighed. Praksisfaglighed skal ikke reduceres til værkstedsbaseret undervisning, men ses bredere som anvendelsesorienteret didaktik, som også kan benyttes i dansk og matematik. Det ville være spændende, om vi kunne placere os strategisk i den debat, som et naturligt videnslaboratorium, hvor kommunen kan kigge hen og finde inspiration til folkeskolerne.
Viborg Ungdomsskole har gadeplansmedarbejdere og forebyggelsesteam med SSP. Hvorfor er ungdomsskolen et godt sted at placere SSP og forebyggelse?
Ungdomsskolen har en naturlig plads i SSP-samarbejdet, så det giver god mening. Vi har mulighed for at skabe forskellige læringsrum og et finmasket net for hele indsatsen herunder i forhold til fritidsvejledning og det at skabe fritidsjob. I den forbindelse betyder det meget at have det forebyggende team på selve matriklen.
Hele organiseringen af de forebyggende indsatser og SSP-samarbejdet har været under lup i Viborg de seneste tre år. Da vi som ungdomsskole fik muligheden for at løse opgaven og have markant indflydelse på netop organiseringen, var og er det spændende at få ungdomsskolens mange andre tilbud til at være en naturlig del af de forebyggende indsatser for børn og unge i Viborg. Det giver en helt anden synergieffekt, når vi i ungdomsskolens café-område tilbyder vejledning mod sunde fritidsfællesskaber for forældre og børn. Her oplever de ungdomsskolens mangfoldighed og får allerede i 2. klasse den første positive fortælling om Viborg Ungdomsskole.
Det synes som om Viborg Ungdomsskole generelt har en central position i kommunen. Har du gode råd til, hvordan man som ungdomsskole opnår det?
Det er vigtigt som leder i ungdomsskolen at stille sig på kanten og holde øje med, hvad der sker rundt om én både på landsplan og lokalt i kommunen. Når der er et kommunalpolitisk ønske om at tænke samarbejder på tværs, skal man se på, hvad vi og vores lovgivning kan understøtte. Det gælder fx et samarbejde med jobcenter og beskæftigelsesafdelingen omkring fritidsjob. I den forbindelse skal vi også hele tiden have fokus på, hvordan vi kommunikerer den gode fortælling om ungdomsskolen, så ungdomsskolen bliver en del af løsningen.
I har en stor 10. klasse afdeling. Hvad tror eller håber du bliver fremtiden for 10. klasse?
10. klasse bliver ved med at være noget, vi skal forholde os til. Det er fint med opmærksomhed, da vi dermed hele tiden udfordres på måden, vi gør tingene på. Vi får ikke noget ud af at stille os på bagbenene, men skal i stedet være nysgerrige på, hvordan vi kan løse de udfordringer, der er.
I stedet for at lukke 10. klasse bør man forstørre de gode erfaringer. Det kommunale system kan gøre meget for målgruppen. Vi er tæt på grundskolen og har tæt samarbejde med vejledningen og de øvrige kommunale aktører, hvorfor det vil være svært for erhvervsskolerne at overtage. Men vi bliver nok mødt af forventninger om, at vi indgår i mere forpligtende samarbejder omkring 10. klasse.
Hvad er de største udfordringer for ungdomsskolen de kommende år?
Fremtiden for 10. klasse er en af dem. En anden er, at jeg kan erfare, der kommer en modreaktion mod den megen snak om den digitale tidsalder. Vi oplever en stor søgning til mange af vores hold og klubber, da de unge gerne vil dyrke det fællesskab, der er i ungdomsskolen. Det er en positiv tendens, men også en udfordring, da vi har svært ved at opfylde alle deres ønsker og har ventelister til flere af vores hold, arrangementer og studieture. Det skal vi forsøge at finde løsninger på.
Når tiden ikke går med ungdomsskole, hvad laver du så?
Jeg har ikke kun én hobby. Men kan godt lide at løbe efter en bold, gå vandreture og holde mig i gang. Børnene er ved at være oppe i en alder, hvor der kommer mere luft, så der er også mere tid til at lytte til podcast og se film og dokumentarprogrammer. Og så har jeg fået en større interesse for at stå i køkkenet og dermed genbesøge mine gamle færdigheder fra ungdomsskoletiden.