Hanne Tjessem

Høje-Taastrup Ungdomsskole

​HanneTj@htk.dk  / 43 35 28 05

Baggrund

​De sidste 10 år har jeg arbejdet i to forskellige ungdomsskoler, heraf 2 år som viceleder i UngFredensborg og 3 år som viceleder i Høje-Taastrup Ungdomsskole.

Hvad er dine bevæggrunde for at gå ind i Ungdomsskoleforeningens bestyrelse?

Da jeg første gang stillede op i 2017, var det primært for at sætte fokus på fritidsundervisningen, som jeg synes blev glemt i et øgende fokus på at vinde terræn gennem skole- og uddannelserelaterede indsatser. Jeg ville også arbejde for en fælles branding af ungdomsskolerne, kompetenceudvikling af medarbejdere og godt samarbejde med de andre organisationer på området. Det har været to gode år, hvor alt er gået i den rigtige retning, men hvor der stadig er mange skridt at tage. Derfor stillede jeg op til 2 år mere.

Hvad er din mærkesag som bestyrelsesmedlem i Ungdomsskoleforeningen?

Kvalitetsudvikling og branding af ungdomsskolerne, med fritidsundervisningen som en synlig og vigtig del af helheden.

Hvordan ser du, at ungdomsskolen og dens forening ser ud om 5 år?

Min vision er at ungdomsskolerne ved hjælp af foreningen for alvor er kendt, både på Christiansborg, alle rådhuse og rundt hvilket som helst køkkenbord, for de særlige muligheder vi tilbyder unge både i skoletiden og fritiden som modsvar til mistrivsel, ensomhed, præstationspres, polarisering og passivitet.

Vi står klar til at besvare alle henvendelser på telefonen eller pr. mail.

​​Ungdomsskoleforeningen / Lumbyvej 19D, 5000 Odense C / CVR: 11923976