Webinar: Ungdomsskolen, kommunalvalget og Demokratipuljen
Til november er der valg i kommuner og regioner. Ser I det kommende kommunal- og regionsvalg som en oplagt lejlighed til at få flere unge førstegangsvælgere til stemmeurnerne samt en mulighed for generelt at øge unges bevidsthed om, interesse for og engagement i vore demokratiske organer?
Hvis ja, så benyt lejligheden til at blive inspireret til aktiviteter og få indblik i fondspulje i forbindelse med kommunalvalget på Ungdomsskoleforeningens webinar.
Over 1½ time vil du møde Pernille Christel Bjørklund Måstrup, Tuborgfondet, der vil fortælle om deres Demokratipulje, som er øremærket initiativer og projekter, der engagerer unge i den politiske debat og får flere unge til at stemme ved kommunal- og regionrådsvalgene. Puljen har frist ultimo april.
Du kan også lade dig inspirere af Adam Josef Schmidt fra Kolding Ungdomsråd, som vil løfte sløret for Ungdomsskolen Koldings planer i år, nemlig en række debat-cafeer med fokus på 10. klasse- og gymnasieelever. Caféerne bliver arrangeret med støtte fra Tuborgfondet.
Webinaret vil ligeledes byde på dialog og sparring med ungdomsskole-kolleger i breakoutrooms.
Praktiske oplysninger:
Tidspunkt: onsdag d. 14. april 2021 kl. 13.00 – 14.30
Hvor: Online – du modtager et link før webinaret på den e-mail du har tilmeldt dig med.
Gratis deltagelse