​Coop Crew - Når fritid bli'r til fremtid

​​Sammen med udvalgte ungdomsskoler skal Ungdomsskoleforeningen hjælpe udsatte unge til at få et fritidsjob i samarbejde med fakta. 

Det er på mange måder et både grænseoverskridende og banebrydende projekt med samarbejde på tværs af det offentlige skolesystem og en privat virksomhed. Den A. P. Møllerske Støttefond har bevilliget 27.6 mio. kr. til initiativet, som er et seksårigt udrulningskoncept, der løber fra 2019-2025.

Baggrunden for projektet er, at dét at have et fritidsjob både styrker arbejdsmarkedskompetencer og uddannelsestilknytning, og også forebygger kriminalitet og anden risikoadfærd. Dette er netop målet med Coop Crew, hvor udsatte unge deltager i seks moduler på seks uger i en fakta-butik. Her starter de unge med at få og blive trænet i grundviden om at arbejde i butik, og hvilke kompetencer det kræver. Denne grundviden gør, at de efter endt træningsforløb kan gå ud og bestride et fritidsjob som servicemedarbejder eller blive elev i en detailbutik som fakta. Ungdomsskolerne stiller en medarbejder til rådighed, som skal være med til at rekruttere de unge og hjælpe dem gennem forløbet. Samtidig står medarbejderen for at følge op de unge og efter endt forløb og for at få projektet forankret i kommunen efter projektperioden. I alt vil op til 3700 udsatte unge fra 23 kommuner deltage i et træningsforløb, hvoraf det antages at minimum 1800 af de unge efterfølgende vil få et fritidsjob i fakta eller et andet sted.

Der er er 23 ungdomsskoler, som har vist interesse for projektet, og 11 ungdomsskoler er udvalgt til at starte i efteråret 2019. 

Læs mere på projektets hjemmeside

​Har I spørgsmål vedr. projektet, kan I kontakte:

​Programleder: Hanne Kirk, tlf. 21 47 11 49 eller hk@ungdomsskoleforeningen.dk.​

​Projektkoordinator: Cecilie Lehn Rasmussen: tlf: 65 47 21 92 eller clr@ungdomsskoleforeningen.dk

Vi er på ​FAcebook!

På vores Facebook kan du følge med i vores arbejde, hvor vi poster billeder og videoer fra vores hverdag. Desuden vil du løbende blive opdateret omkring aktiviteter, udgivelser, netværks, konferencer m.m. 

Du er mere end velkommen til at give os et like og følge med. 

Vi glæder os til at se dig på Facebook.

Netværk - Intensiv læring ​

Netværket om Intensiv læring har fokus på videns- og erfaringsdeling om intensive læringsforløb. Her inddrages både eksterne og interne oplægsholdere, og som en naturlig del inddrages praksiserfaringer med intensive læringsforløb fra ungdomsskole regi. 

På baggrund af oplæggene vil der blive mulighed for erfaringsudveksling og gensidig inspiration i netværket.​

Målgruppen for netværksmødet er ledere og undervisere i ungdomsskoler samt samarbejdspartnere i forvaltninger og folkeskoler med interesse for intensiv læring.

Netværk for intensiv læring d. 19. marts 2019

Vi står klar til at besvare alle henvendelser på telefonen eller pr. mail.

​​Ungdomsskoleforeningen / Lumbyvej 19D, 5000 Odense C / CVR: 11923976