Ungdomsskoleforeningen har udarbejdet en række spørgsmål og svar ifm. genåbningen d. 6. april. Det er ikke udtømmende, men er baseret på de henvendelser, vi har fået de seneste dage. Vi henviser til mange flere spørgsmål og svar på www.uvm.dk, samt opfordrer til at I kontakter os, hvis I har konkrete spørgsmål.

Se de nyeste spørgsmål og svar her.

Knallertundervisning:
Reglerne for genåbningen af skoler og uddannelsesinstitutioner følger eleverne og ikke institutionsformen. Dette betyder, at elever må møde i klubtilbud og fritidsundervisning mv. med samme fremmøde som i skolen/uddannelsesinstitutionen. Dette betyder, at knallertundervisning er genåbnet for de elever, der generelt er genåbnet for. Elever i afgangsklasser, hvor der er åbnet for 50 pct. fremmøde, kan således deltage i knallertkørekortundervisningen hver anden uge.

Dialog om genåbningen og corona i ungdomsskolen
Få dialog med Ungdomsskoleforeningen og dine kollegaer om spørgsmål og svar til genåbningen. Vi oplever, helt forståeligt, at mange af vores medlemsskoler har en lang række spørgsmål til genåbningen. Især giver ændrede retningslinjer anledning til en masse spørgsmål.

Hvornår? Onsdage kl. 15:00.

Som noget nyt vil vi udbyde et ugentligt webinar, der skal bidrage til at skabe forståelse af muligheder og begrænsninger for ungdomsskolerne i genåbningen. Vi forventer ikke, at vi hver uge kan fortælle nyt, men til gengæld vil vi forsøge på bedste vis at svare på jeres spørgsmål. Ungdomsskoleforeningen er IKKE myndighed på området, men vi trækker på vores løbende dialog med Børne- og Undervisningsministeriet, KL og rigtig mange ungdomsskoler, så vi på bedste vis kan give jer svar på jeres spørgsmål. Samtidig er der mulighed for at give hinanden gensidig inspiration til at møde de udfordringer de fortsatte restriktioner giver. Forvent ikke, at vi kan levere alle svarene, men sammen kan vi blive klogere.

Målgruppen for deltagere i webinaret er ungdomsskoleledere, vicere og afdelingsledere.

Deltagelse er gratis og afholdes på Teams.

Når du er tilmeldt webinaret én gang får du automatisk indkaldelse til de næste gange. I første omgang inviterer vi til webinaret tre gange i april måned (14., 21. og 28. april).

Klik her for at deltage i mødet.

Yderligere information
Børne- og Undervisningsministeriet har udarbejdet en række spørgsmål og svar i henhold til rammerne for undervisningen samt de sundhedsfaglige anbefalinger. Dem kan du læse her.

Sundhedsstyrelsen har samlet en deres anbefalinger til forebyggelse af smittespredning. Dem kan du finde her.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger om hjemsendelse, smitteopsporing og testning ved mistanke og/eller konstateret smitte i forhold til elever, der møder fysisk frem på skolen. Dem kan du læse her.

Børne- og Undervisningsministeriet er løbende i kontakt med kommuner, institutioner og borgere om, hvordan de skal forholde sig efter udbruddet af COVID-19. Her kan du finde en oversigt over de breve, der er sendt fra ministeriet.