valgfag

​På den side har vi samlet forskellige eksempler på, hvordan ungdomsskolen selv og i samarbejde med andre aktører kan byde ind med valgfag i folkeskolen. Vi har også samlet valgfagsbeskrivelser fra flere ungdomsskoler, som ikke indgik i projektet.  

​dykning, Ungdomsskolen Kolding

Hos Ungdomsskolen Kolding tilbyder man valgfag i dykning, hvor eleverne lære den grundlæggende viden og de færdigheder, man behøver for at kunne dykke. Kurset er PADIs begynderkursus i fritids-dykning, og ved gennemførelse af kurset giver adgang til at dykke max 18m over hele verden. 

​Formålet med undervisningen i dykning er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der medfører kropslig bevidsthed og almen udvikling.

Læs hele projektbeskrivelsen her.

​Fanfiction, kku

I Københavns Kommunes Ungdomsskole har man udbudt valgfaget Fanfiction, som henvender sig til elever som spiller computer og som er interesseret i at udfordre deres kreativitet. 

Formålet med valgfaget er at fremme elevernes forståelse for de fortællinger, værdier og holdninger som afspejles i computerspil og at de lærer at koble dem til deres egen erfaringsverden igennem kreative produktioner. Undervisningen bidrager til, at eleverne udvikler sig til kritiske mediebrugere, der er i stand til at forstå, reflektere over og stille kritiske spørgsmål til de computerspil, de er forbrugere af. 

Læs hele projektbeskrivelsen her.

​Håndværk og design, ung nord

​Valgfaget i Håndværk og design er udbudt af Ung Nord i Odense, og henvender sig til 4-5 klasse. Valgfaget er en sammenlægning af sløjd og håndarbejde, men med mere vægt på design funktionen. 

Valgfaget har til formål at fremme elevernes kreativitet og give dem et indblik i designprocesser, hvor de følger opgaven helt til dørs med for eksempel udstillinger af deres produkter.

Læs hele projektbeskrivelsen her.

​Milife, randers- & horsens ungdomsskole

​​Milife er et udviklings- og undervisningsforløb for unge mellem 13 og 25 år, der styrker deres sociale og personlige kompetencer.

Med MILIFE har man en særligt fokus på at udvikle de unges sociale og personlige kompetencer samt at hjælpe dem på vej mod uddannelse, job og et godt voksenliv.

Læs hele projektbeskrivelsen her.

​på vej i værkstedet, KKU

Hos Københavns Kommunes Ungdomsskole har man valgt at udbyde et valgfag, som skal udfordre de unges uddannelsesvalg og få de unge, som kan og vil, til at vælge en erhvervsuddannelse. ​

Formålet med dette valgfag er at  øge elevernes forståelse af arbejdet på et værksted og de uddannelsesveje, der er inden for mekaniker- og transportområdet. Undervisningen foregår på teknisk skole. Det giver mulighed for, at elevernes uddannel-sesvalg udfordres, og at de får indsigt i uddannelses-kulturen på en teknisk skole. 

Læs hele projektbeskrivelsen her.

​track, ungnorddjurs

Hos UngNorddjurs tilbyder man eleverne valgfaget Track, hvor de unge får stor indflydelse og ansvar inden for projektarbejde. ​

Valgfaget Track giver skolerne en mulighed for at udbyde et fag, hvor elever får mulighed for at prøve kræfter med at planlægge, gennemføre og evaluere en landsdækkende kulturevent for skoler og ungdoms-klubber fra hele Danmark. Et fag hvor musik, iværk-sætteri, innovation og entreprenørskab er hovedele-menterne i forløbet, men også fagene dansk og matematik biddrager til forløbets tværfaglighed.

Læs hele projektbeskrivelsen her.

​Spansk, KKU

Spansk er et valgfag, som bliver udbudt af Københavns Kommunes Ungdomsskole, hvor man har muligheden for at opleve og afprøve et nyt sprog og få viden om den spansktalende verden. ​

Formålet med valgfaget er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af det spanske sprog og den spansktalende verden samt give eleverne lyst til at bruge sproget i samspil med andre.

Læs hele projektbeskrivelsen her.

​Valgfag i tværgående læringsfællesskaber, Ung nord

​Hos Ung Nord i Odense har man indgået et samarbejde med 7 folkeskoler omkring samarbejdet om valgfag. I denne valgfagsordning har elever i 7-10 kl. på de forskellige skoler muligheden for at vælge mellem 25 valgfag. Hvert år arrangeres der en valgfagsmesse, hvor eleverne har mulighed for at vælge blandt de mange valgfag. 

​Formålet med valgfagssamarbejdet, i Børne- og Ungeregion Nord i Odense, har været at skabe bedre, bredere og billigere tilbud, at etablere lærings-fællesskaber på tværs og at udvikle attraktive og autentiske læringsmiljøer. 

​Hvis du vil læse mere om valgfagssamarbejdet kan du læse hele projektbeskrivelsen her. Du kan også finde inspiration fra Ung Nord's tirsdags og torsdags valgfag.

Vi er på ​FAcebook!

På vores Facebook kan du følge med i vores arbejde, hvor vi poster billeder og videoer fra vores hverdag. Desuden vil du løbende blive opdateret omkring aktiviteter, udgivelser, netværks, konferencer m.m. 

Du er mere end velkommen til at give os et like og følge med. 

Vi glæder os til at se dig på Facebook.

Vi står klar til at besvare alle henvendelser på telefonen eller pr. mail.

​​Ungdomsskoleforeningen / Lumbyvej 19D, 5000 Odense C / CVR: 11923976