temaDAG OM DEMOKRATIARBEJDE I UNGDOMSSKOLER

​Dagens formål

I Lov om Ungdomsskoler står der, at ungdomsskolerne skal ”udvikle [de unges] interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund”. Vi erfaringsudveksler, videndeler og skaber netværk med dette formål for øje.

Målgruppe

Medarbejdere og ledere, der arbejder med demokrati-indsatser eller gerne vil gøre det.

Tid: Tirsdag 6. marts. kl. 10.00 – 15.00

Sted: Vesterbro Ungdomsgård, Pejsestuen

Absalonsgade 8, 1658 København V

Pris: 300 kr.

Arrangører: Ungdomsskoleforeningen og ungdomsskolerne i København, Ishøj og Høje-Taastrup.

Tilmeldingsfrist: tirsdag. 27. februar.

TILMELD



​Program for dagen

09.45-10.15: Ankomst, kaffe, morgenbrød

10.15: Velkomst, dagens program, kort præsentationsrunde.

Del 1: At nå mange unge på kort tid

Case 1: Ungemøde i Kolding

Til Danmarks største valgmøde i oktober 2017 oplevede 750 unge fra Koldings 9. og 10. klasser samt deres lærere, hvad essensen af et valgmøde er. 9 partier var repræsenteret i en paneldebat, hvor der blev gjort meget ud af at gøre kommunalpolitik ungt. UngKoldings demokratimedarbejder Heidi Rosengren vil fortælle om det bagvedliggende arbejde, herunder overvejelser, udfordringer og det, som undervejs blev kasseret.

Case 2: Kampagne i Helsingør

Til kommunalvalget gik DUF, Helsingør Kommune og Helsingør Ungdomsskole sammen for at få flere unge i Helsingør Kommune til at stemme. Det blev en bred kampagne med mange tiltag. Projektkoordinator Gry Jensen fra Helsingør Ungdomsskole vil fortælle kort om hele kampagnen, men vil have fokus på de aktiviteter hvor unge blev inddraget i udviklingen og afviklingen samt hvilke fordele og udfordringer det giver.

11.30-11.45: Pause

Del 2: At arbejde med en afgrænset gruppe unge over lang tid

2 cases. Byd gerne ind med en! Ellers har arrangørerne et par egne cases i baghånd.

12.45-13.15: Frokost

Del 3: Olav Hesseldahl, stifter af og engagementsdirektør i Ungdomsbureauet

-Oplæg om kunsten at engagere unge

-Information om Ungdommens Folkemøde 2018

Efterfølgende en drøftelse om muligheden for at bruge Ungdommens Folkemøde 2018 som et fælles projekt og en fælles platform.

Del 4: Opsamling

Evaluering af dagen + forslag og ønsker til netværket.

- Hvordan kan dagens deltagere bruge hinanden fremover?

- Hvilke emner kunne være interessante til interne drøftelser eller at få oplæg om udefra?

- Hvad kan Ungdomsskoleforeningen bidrage med på dette område?

15.00: Tak for i dag


Vil du byde ind med en case eller har du spørgsmål?

Så kontakt: Hanne Tjessem (viceleder i Høje-Taastrup Ungdomsskole og bestyrelsesmedlem i Ungdomsskoleforeningen), hannetj@htk.dk, mobil 41218101 (uge 6 og 9)

Maja laCour Brandt (afdelingsleder i Ishøj Ungdomsskole), majbr@ishoj.dk tlf: 43 57 60 03 (uge 8).

Vi er på ​FAcebook!

På vores Facebook kan du følge med i vores arbejde, hvor vi poster billeder og videoer fra vores hverdag. Desuden vil du løbende blive opdateret omkring aktiviteter, udgivelser, netværks, konferencer m.m. 

Du er mere end velkommen til at give os et like og følge med. 

Vi glæder os til at se dig på Facebook.

Vi står klar til at besvare alle henvendelser på telefonen eller pr. mail.

​​Ungdomsskoleforeningen / Lumbyvej 19D, 5000 Odense C / CVR: 11923976